Analyse

Analyse af casen ud fra Yalom 

 Når et menneske ser døden i øjnene forstærkes livsintensiteten og her bliver friheden en ambivalent størrelse, idet at mennesket ønsker friheden og kæmper for den, men samtidig forsøger at få andre til at påtage sig ansvaret ved at flygte fra friheden. Samtidig kan den eksistentielle isolation overvælde mennesket, når det bliver konfronteret med døden – mennesket har brug for at se en mening med livet for at det ikke mister sit værd. En måde herpå er at engagere sig i tilværelsen – ifølge Yalom menes der hermed at den enkelte vælger og tager ansvar for både sig selv og sit forhold til omverdenen. 

Formålet med de fire grundlæggende livsvilkår er at mennesket må erkende disse, og at det i sin accept af disse påtager sig ansvaret for sit eget liv. Men dette er ikke blot ligetil - når et menneske er angst er der behov for en aktiv handelen. Ifølge Yalom kan man som sundhedsprofessionel ikke fjerne angsten, men man kan hjælpe patienten til at mestre angsten, ved at ændre selve angsten, til følelser som kan forløses som vrede, frygt m.fl. Ligeledes omtaler Yalom støttegrupper, nærvær og det at man tør at spørge direkte ind som en vigtig faktor når et menneske skal mestre angst. (Yalom 2008)

Det er tydeligt at kvinden i casen finder livet overvældende og hendes livsintensitet tydeligt er blevet påvirket af at hun har fået en kronisk -og livstruende sygdom. Hun ønsker friheden, idet at hun ikke ønsker at komme på plejehjem, men hun er stadig svært afhængig af sin mand samt plejepersonalet, idet at hendes angst hæmmer hende i at leve sit liv og hun derfor er blevet stort set immobil. Den interpersonelle isolation er dominerende, da alle kvindens venskaber synes brudt, samtidig med at familien sjældent besøger hende og ægtemanden. Den eksistentielle isolation virker ydermere til at have overvældet kvinden, idet at hendes habituelle livsverden er blevet brudt, idet at hun har ændrede livsvilkår som et led i sin sygdom. Kvinden ser umiddelbart ingen mening med at stå op og leve det liv som hun har mulighed for, på trods at sin sygdom, hvilket gør at livet mister sit værd for kvinden - hun tager ikke længere ansvar for sit eget liv eller sit forhold til omverdenen.

Derfor er det vigtigt at kvinden får hjælp til at mestre sin angst, således hun kan få de følelser angsten rummer forløst og at hun kan finde mening med livet.

Analyse af interview med sygeplejerske 

Vi planlagde interviewet med en sygeplejerske fra et sundhedshus i håb om at hun kunne gives os nogle fyldestgørende svar, og på den måde hjælpe os nærmere med et ”svar” på vores problemstilling.

Sygeplejersken som vi interviewede, havde generelt et billede af, at mange oplever KOL som en kedelig sygdom. Der er desværre ikke så mange som sætter sig ind i sygdommen. Ikke at hun som sygeplejerske synes at det er kedeligt, men generelt i samfundet, synes hun at det er et lidt forsømt område. I hvert fald hvis vi tager diabetes patienter og overvægtige patienter og sætter i forhold til. Hun mente at der generelt burde gøres mere over alt, for at få fortalt om KOL, både ved unge, men også ved ældre. Det er meget vigtigt med den nødvendige information, hvis vi ikke skal miste nogle i svinget. Det skal være mere synligt at man rent faktisk som ryger, allerede kan få lavet en lungefunktionstest i en tidlig alder. Her pointerede hun dog flere gange, at vi skal huske at det er frivilligt om man vil have lavet sådan en test og at man ikke bliver tvunget til at gå til lægen.

Generelt fortalte sygeplejersken også, at grunden til at der er så mange forskellige måder at takle en kronisk sygdom som KOL på er, at vi alle kommer fra forskellige vilkår. Vi har oplevet forskellige ting i livet, som har gjort os til den vi er. Som Pierre Bourdieu siger, er det vores habitus som styrer vores tanker og valg. Det er hvad vi har med i ”rygsækken”, som afspejler hvem vi er. Det er muligt at lave om på ting i vores ”rygsæk”, men det er svære for nogle end andre, da det har betydning hvor fastgroet rutiner, vaner og holdninger er i en.
I forbindelse med adfærdsændringer er det vigtigt at personen som skal have lavet noget om er omstillingsparat og engageret, her kræver det som Benner og Wrubel siger at man kan mestre situationen og at temporalitet har en stor betydning. Endvidere siger Aaron Antonovsky at det skal give mening for patienten at lave nogle vaner om. Det skal være begribeligt, håndterbart og meningsfuldt for at kunne gøre en indsats.  Man skal have styrke til at handle selv - empowerment. Har man ikke det, er det op til fagpersoner at hjælpe patienten i den rigtige retning. Fortælle hvad der er af muligheder, samt guide dem igennem sygdommen og give dem den bedst mulige livskvalitet. Alt her kan kobles på kvinden i casen, da det er tydeligt at hun har manglende initiativ i sit liv. Hun har ikke styrke til at handle selv og dette er formentlig grundet hendes habitus. 

Analyse af artiklen "KOL-patienters oplevelse af dyspnø" 

I artiklen ”KOL-patienters oplevelse af dyspnø” er der blevet udarbejdet en taksonomisk analyse som illustrerer deres resultat af undersøgelsen. Illustrationen viser at dyspnø rummer fire forskellige aspekter, hvilket alle kan kobles på kvinden i casen. (Christiansen & Frederiksen 2010) 

Sammenfatning af analyserne 

Vi har fået udarbejdet tre analyser og kan nu sammenholde dem og konkludere at kvinden i casen, har et enormt stort behov for motivation til at tage styring over eget liv. Vi kan ud fra hendes reaktion på sygdommen gå ud fra at hun har behov for psykisk hjælp efter som hun har isoleret sig fuldstændig fra omverdenen. Hun mestre ikke at tage initiativ til noget, for at forbedre hendes situation. Hun har på en måde opgivet sig selv som et selvstændigt individ. Hun har behov for ressourcer som kan styrke hende og give hende empowerment. 
Når hun så er kommet psykisk ovenpå, vil vi tro at hun alene af den grund kan finde noget motivation i sig selv, til at gøre noget ved sygdommen KOL. Ydermere skal hun motiveres af sundhedsprofessionelle, som kan fortælle hende om mulighederne der er når man som hende har KOL.

Vi har snakket om rigtig mange løsningsforslag. Det første var at vi ville lave et team der består af en sygeplejerske, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Vores plan er at de som et team kunne tage ud i borgerens hjem, hvor de så kunne hjælpe patienten indenfor hver deres fagområde. Fysioterapeuten kunne fx hjælpe med lungefys, ergoterapeuten kunne hjælpe med at sætte nogle mål for hverdagen - ADL. Sygeplejersken skal have den funktion at oplyse patienten tilstrækkeligt om sygdommen, samt have den gode patientkontakt, da tryghed er en stor del af at kunne mestre sin sygdom. Sygeplejersken skal også kunne motivere og få patienten til at tage styring over eget liv - empowerment.
Vi har efterfølgende set på fordele og ulemper ved dette forslag og mener at der vil være for store økonomiske udfordringer.