Teori

På denne side kan du finde følgende: 

• Aaron Antonovsky 
• Benner og Wrubel 
• Empowerment
• Habitus
• Patientologi
• Yaloms eksistentielle psykologi 

Vi har valgt disse teoretikere og teorier da vi synes at de er relevante for vores problemstilling. 

Aaron Antonovsky 

http://www.digitalphotoart.ltd.uk/img/portrait/aaron_antonovsky.jpg

Den medicinske sociolog Aron Antonovsky skabte begrebet salutogenese, som betyder hvad der gør eller holder os sunde. Salutogenese er det modsatte af patogenese, som er hvad der sker i kroppen når man bliver syg. Ud fra en salutogenetisk tankegang mener man, at sundhed er et relativt begreb, altså man er ikke enten syg eller rask.

Et kernebegreb i Antonovskys teori er oplevelse af sammenhæng (OAS). Ifølge Antonovsky opnår man OAS via tre komponenter: 

• Begribelighed: Kognitiv forståelse 
• Håndterbarhed: Ressourcer 
• Meningsfuldhed: Følelsesmæssigt engagement 

Ifølge Antonovsky er meningsfuldhed vigtigst, hvis man har en høj meningsfuldhed kan man opnå en høj OAS. Hvis man har en lav  meningsfuldhed, men en høj håndterbarhed og begribelighed opnår man ikke en høj oplevelse af sammenhæng, fordi det ikke giver mening, hvilket er lav meningsfuldhed. 

(Renolen 2011) 

Benner og Wrubel 

Patricia Benner og Judith Wrubel er to anerkendte sygeplejeteoretikere, hvis fokus ligger på den fænomenologiske tilgang til sygeplejen. Den fænomenologiske tilgang, bygger på at patientens krop og sjæl er forbundet, samt at sygeplejersken retter al opmærksomhed på patienten, bruger alle sine sanser og er nærværende hos patienten. (Larsen 1997)

Benner og Wrubel skelner mellem begreberne illness og disease. Illness den oplevelse et menneske har af tab. På den anden side er begrebet disease som er den patologiske del af et tab. 

Menneskets oplevelse af tab kan også underbygges med Benner og Wrubels teorier om stress og mestring samt temporalitet;

Stress er en følelse der opleves, når følelsen af sammenhæng eller meningsfuldhed i livet trues eller ødelægges og dette kan være svært at tackle. Hvordan man mestre denne stressede situation afhænger både af ens egen livsverden, men også at de ressourcer der findes i de nære omgivelser, for eksempel nær familie, venner eller sundhedsvæsen.

Et individs stresshåndtering handler også om temporalitet. Idet at Benner og Wrubel er fortalere for den fænomenologiske tilgang, ser de temporalitet som fortiden, nutiden og fremtiden – det vil sige at vi er i nutiden, men er påvirket at fortidens hændelser samt tanker om fremtiden.
(Skott & Liljegren 2011) 

Empowerment 

Empowerment handler om at støtte patienten i sygeplejen til at gøre tingene selv, at støtte patienten i at tage ansvar. 
Ordet empowerment betyder magt, kraft og styrke. Ordets betydning udligner uligheder i sundhed og magt forholdet mellem patient og sygeplejerske. Det handler om at have fornemmelse af at tage kontrol over eget liv uden sygeplejersken føler at hendes autoritet ikke bliver brugt. Sygeplejersken stiller sin viden og erfaring til rådighed. Sygeplejersken skal opfatte patienten som en ligeværdig samarbejdspartner og have respekt for forskellen mellem sin egen og patientens livserfaring og viden. Sygeplejersken skal med empowerment fremme patientens selvstændighed og mindske patienters afhængighed af professionel hjælp og støtte. Det er vigtigt sygeplejersken tager udgangspunkt i patientens ressourcer og ikke i patientens problemer. (Bartholdy 2003)

http://imgkid.com/self-empowerment.shtml

Habitus

Sociologen Pierre Bourdieu arbejder med begrebet habitus i sin socialiseringsteori.

Habitus er påvirket af en persons opvækst, intelligens, uddannelse og omgivelser, som er væsentlige faktorer for individets valg af livsstil - med andre ord kan man sige at det er det man har med i "rygsækken". Disse faktorer er her med til at danne den måde en person forholder sig til de sociale og kulturelle strukturer i samfundet, som kaldes habitus.

Habitus hjælper mennesket til at handle, tænke og orienterer sig i den sociale verden, som et resultat af de sociale erfaringer, hukommelse, tanker og handlinger som vi har haft livet igennem og som er blevet indlejret i vores krop.

Habitus er et resultat af mange forskellige erfaringer og styrer vores handlinger, uden at det er os bevidst. 

Elementer i ens habitus kan være uforandret igennem hele livet, hvor andre elementer kan ændres. (Jørgensen 2013) 

                                       

Patientologi 

Patientologi er læren om at være patient. Ordet patientologi stammer fra latin og betyder at være lidende, tålmodig, udholdende og syg, samt at være under behandling. 

Begrebet blev første gang omtalt i 1978 af den amerikanske sygeplejeforsker, der undrede sig over at viden om patienter i undervisningssammenhæng ikke blev vægtet i langt fra samme grad som sundhedsvæsenets opgaver. Hun mente der skulle oprettes et nyt felt hvor der skulle viden og forskning skulle rettes mod alle aspekter af mennesker der er patienter, og ikke kun mod sygerollen. Patientens livsverden er central i den patologiske viden, og via patienternes egne fortællinger for vi en indgangsport til denne viden.

At være syg handler om hvordan patienten mærker og oplever den forandrede krop, hvordan patienten tolker og mærker de symptomer der evt. følger med sygdommen, hvordan patienten ser sig selv i den nye situation hvor en lidelse måske skal gennemleves og hvor håb og livsmod har af stor betydning for hvordan patienten mestre forandringen.

I henhold til Brink er der fire områder i patientologien, en af dem er patientrollen. Patientrolle omfatter ansvar og medinddragelse for beslutning og planlægning af eget behandlingsforløb. 

(Graubæk 2009)

http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/PublishingImages/2002/SY-2002-23/SY-2002-23-10-4.jpg

Yaloms eksistentielle psykoterapi

Irvin D. Yalom (1931) er psykiater, terapeut og grundlægger af den eksistentielle psykoterapi. Han arbejder blandt andet med begrebet angst, herunder dødsangst, hvilket er relevant i forhold til kvinden i vores case, som lider af en kronisk sygdom, som med stor sandsynlighed vil tage livet af hende.

https://s.instela.com/m/irvin-david-yalom--i157582.jpg

Yalom opererer med de fire grundlæggende livsvilkår døden, friheden, meningsløsheden og aleneheden. 

Der findes to typer af isolation under aleneheden:

• Interpersonel isolation: hverdagens ensomhed
• Ensomhed forstærker dødsangsten voldsomt
• En døende vælger ofte at isolere sig selv
• Eksistentiel isolation: uovervindelig kløft mellem os selv og andre mennesker
• Tabet af den verden der er ens egen
• En verden som ikke eksisterer på helt samme måde i andres bevidsthed, men udelukkende eksisterer fuldt ud i ens egen bevidsthed (Yalom 2008)

Angst er et symptom på, at man af en eller anden grund ikke mestrer de forsvarsmekanismer, som relaterer sig til de fire grundlæggende livsvilkår. Dette kaldes den basale essentielle konflikt, det vil sige det at forholde sig til de fire grundlæggende livsvilkår.  Angsten kan skyldes at mennesket rammes af en eller anden form for traume, for eksempel en kronisk sygdom, dette gør at man føler sig uden sikkerhedsnet, hvilket Yalom omtaler som ”groundlessness”.  (Davidsen-Nielsen & Leick 1994)