Vores problemstilling
Vi har i vores case en 67-årig kvinde, som de sidste 10 år har levet med sygdommen KOL, hun er ikke iltbruger - men hun har med jævne mellemrum været indlagt på grund af infektion. Kvinden opholder sig meget i sengen og er derfor tryksårstruet, hun har på nuværende tidspunkt decubitus på os sacrum. Hun har ydermere tabt sig. Kvinden går ved hjælp af rollator, men er ikke motiveret for at bevæge sig, hvilket gør at hun beder ægtefællen om hjælp til alt. Sygeplejersken oplever at kvinden fastholder sig selv i "patientrollen".
Situationen har udviklet sig over tid og ægtefællen er ved at køre træt og virker udmattet. Kvindens adfærd er uhensigtsmæssig i forhold til opretholdelse af egne funktioner og i forhold til en positiv relation til ægtefællen.
Det overordnede problem i casen er at kvinden fastholder sig i "patientrollen" og dette gør at hun stort set er immobil.. Hun vender sig ikke i sengen og hvis hun sidder i en stol, bliver hun siddende i samme stilling en hel dag. Samtidig kalder hun med få minutters interval på ægtefællen, som samtidig står for alt det huslige arbejde i hjemmet. Hvis situationen fortsætter ad denne tangent kan det resulterer i et endnu dårligere forhold til ægtefællen, sværere decubitus, hyppigere infektioner samt yderligere vægttab.
Derfor vil vi i vores projektarbejde have fokus på immobilitet, angst og hvilke interventioner der skal til for at få kvinden mobiliseret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar